Vores ubevidste selvværd er overordentligt let at påvirke i både positiv eller negativ retning, viser en ny amerikansk undersøgelse. Af Thomas Nielsen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, AU

Et godt selvværd er guld værd for den mentale sundhed, mens et dårligt eller lavt selvværd, der indebærer en negativ opfattelse af selvet, giver øget tendens til angst og depression ved modgang i tilværelsen.
Men hvorfra stammer vores grad af selvværd? Det er jo i hvert fald næppe noget, der er medfødt! Ikke særligt overraskende tyder forskningen på, at vores selvværd i høj grad afspejler den »værdi«, vi under opvæksten og senere i livet oplever, at andre tillægger vores person.

Børn, der opdrages med stor kærlighed og omsorg, får ifølge adskillige undersøgelser et bedre selvværd end børn, der vokser op i et kærlighedsfattigt miljø. Og mennesker, der i voksenlivet møder respekt og sympati i deres arbejde og privatliv, får også gennemgående et godt – eller stigende – selvværd.

Der har været en tendens i psykologien til at se på vores selvværd som en størrelse, der efterhånden – som følge af opvækst og livserfaringer – udvikler sig til en bestemt og temmelig konstant størrelse, således at en voksen person forventes at have et bestemt selvværd af en vis størrelse, som om det var en fast og uforanderlig egenskab – og det er det bestemt ikke.

Som man nok kan tænke sig, går det i hvert fald for en tid ud over selvværdet, hvis man kommer alvorligt til kort i et eller andet vigtigt forehavende, som f.eks. hvis man dumper til eksamen eller bliver afvist af en person, man elsker.

Nu viser en ny amerikansk undersøgelse, at vores selvværd er påvirkeligt af selv ganske små omstændigheder i omgivelserne.

Bevidst og ubevidst selvværd

For at beskrive denne undersøgelse må vi først omtale en sondring mellem det bevidste og det ubevidste selvværd. Der er nemlig undersøgelser, der tyder på, at mennesker med tendens til et negativt selvværd forsøger at modvirke denne truende følelse af lavt selvværd ved at ‘foregive’ et højere selvværd, når de direkte bliver spurgt om deres selvværd, f.eks. i en spørgeskemaundersøgelse. Forskere har derfor udviklet en særlig test til måling af den »ubevidste« eller »dybere« selvværdsfølelse.

Denne test er baseret på, at man kan måle, hvor godt to ting hænger sammen i sindet hos et menneske ved at registrere, hvor let man kommer til at tænke på det ene, når man præsenteres for det andet. Selve testen for »ubevidst selvværdsfølelse« foregår således:

Der har været en tendens i psykologien til at se på vores selvværd, som en størrelse, der efterhånden – som følge af opvækst og livserfaringer – udvikler sig til en bestemt og temmelig konstant størrelse, således at en voksen person forventes at have et bestemt selvværd af en vis størrelse, som om det var en fast og uforanderlig egenskab – og det er det bestemt ikke.
– Thomas Nielsen

En forsøgsperson sidder foran en tv-skærm, hvorpå der undertiden kommer et ord, der efterfølges af en række bogstaver. I nogle tilfælde udgør denne bogstavrække et konkret ord, og så skal forsøgspersonen trykke på en bestemt knap, uanset hvilket ord der er tale om.
I andre tilfælde kommer der en række tilfældige bogstaver, der ikke danner et ord, og så skal forsøgspersonen ikke trykke på knappen.

Det menes nu, at hvis bogstavet danner et ord, og hvis det forudgående ord minder den pågældende forsøgsperson om dette efterfølgende ord, vil han eller hun være hurtigere til at trykke på knappen, fordi det forudgående ord – ved ubevidst at minde om det efterfølgende – gør det lettere for dette ord at komme frem i forsøgspersonens bevidsthed. Hvis det forudgående ord ikke minder forsøgspersonen om det efterfølgende ord, skulle reaktionstiden ifølge teorien være længere.

Testen er indrettet således, at de forudgående ord enten er jeg-ord (såsom jeg, mig, min osv.), der minder forsøgspersonen om ham eller hende selv, eller ord der henviser til andre (ham, hun, dem, deres osv.). De efterfølgende ord (når det er rigtige ord) er enten positive (god, klog, rar, smuk osv.) eller negative ord (slem, ond, syg, osv.)

De forsøgspersoner, der efter jeg-ord reagerer hurtigere ved positive ord end ved negative ord, menes at have et højt ubevidst selvværd – og omvendt. Når man måler det ubevidste selvværd på denne måde, hænger det ikke særlig godt sammen med måling af det bevidste selvværd (ved en spørgeskemaundersøgelse). Det ser imidlertid ud til, at det ubevidste selvværd spiller den største rolle for vores humør og mentale sundhed.

Testet med t-shirts

I den nye amerikanske undersøgelse forsøgte man at påvirke det ubevidste selvværd på en meget indirekte måde.

Undersøgelsen omfattede en stor gruppe yngre kvinder, der enkeltvis blev modtaget ved undersøgelsens start af én af to kvindelige forsøgsledere. De to forsøgsledere opførte sig fuldstændig ens over for forsøgspersonerne, når de satte dem til at gennemføre den omtalte test for det ubevidste selvværd (forsøgspersonerne vidste naturligvis ikke, hvad forsøget reelt gik ud på).

Den eneste forskel på de to forsøgsledere var, at den ene bar en t-shirt, hvorpå der med store bogstaver stod »everyBODY is beautiful« (»alle KROPPE er smukke«). Den anden havde en ensfarvet t-shirt på.

Ved starten af undersøgelsen var forsøgspersonerne blevet bedt om at udfylde spørgeskemaer med oplysninger om dem selv – herunder bl.a. deres vægt.

Da man ved, at overvægtige kvinder ofte får et lavere selvværd, var det forskernes hypotese, at de overvægtige forsøgspersoner, der blev testet af forsøgslederen i t-shirten med påskriften »everyBODY is beautiful«, ville føle sig mere accepterede i testsituationen og derfor udvise et højere ubevidst selvværd, end de lige så overvægtige kvinder, der blev testet af en forsøgsleder uden dette positive signal til overvægtige mennesker.

Det viste sig også at være tilfældet, hvilket måske ikke er så overraskende.

Men en uge senere gentog man eksperimentet med måling af det ubevidste selvværd hos alle forsøgspersonerne. De forsøgspersoner, der ved den første test var blevet testet af forsøgslederen med påskriften på t-shirten, blev denne gang enten testet af den samme forsøgsleder, dog uden nogen påskrift på t-shirten,eller af en ny og fremmed forsøgsleder.

Ved denne test viste det sig, at de overvægtige, der mødte den samme forsøgsleder som første gang, også nu – selvom den pågældende ikke længere bar t-shirten med det accepterende signal – udviste et klart højere ubevidst selvværd i testsituationen end de overvægtige kvinder, der ikke mødte den samme forsøgsleder som første gang.

Denne undersøgelse viser altså, at vores ubevidste eller »ægte« selvværd er næsten forbløffende påvirkeligt af de mennesker, der omgiver os, og af de forventninger, vi har – bevidst eller ubevidst – til om disse mennesker synes om os eller ej!

Share