Systemisk coaching er karakteriseret ved, at jeg som coach stiller et anerkendende, reflekterende rum og relation til rådighed.

I samtalen er jeg der 100 % for dig i et autentisk nærvær og en respekt for, at KUN du er ekspert i dit liv.

Den systemiske tilgang betragter os som et system, der konstant påvirkes af relationerne og talehandlinger. Set i det perspektiv vil alle  spørgsmål, hypoteser og kommentarer have en påvirkning, som skaber forgreningspunkter, der kan føre i forskellige retninger.

For at opnå en anden tilstand skal der ændres adfærd, og for at ændre adfærd skal der ske en læring. Og læring kan kun foregå i en atmosfære af respekt og omsorg.

Det er her min fornemmeste opgave, at du som fokusperson er tryg, kan mærke anerkendelse og føle, at dine dine karakteristika og kvaliteter bliver værdsat.

Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sine egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære frem for at undervise dem.

Share