Rådgivning virker, når fokuspersonen er klar til forandring, og når den udvikling, han skal igennem, ligger inden for noget, han har en grad af kendskab til. Når han/hun helt konkret har brug for en, der kan fortælle ham, hvad han skal gøre, og det på en eller anden måde ligger inden for eller er i tæt nærhed af hans/hendes plot.

Hvis vi nu aldrig havde set en hammer og et søm, eller haft dem i hånden, hvordan skulle vi så vide, hvordan vi anvender dem. Det samme kan også meget vel være tilfældet med en fokusperson, som ønsker at se anderledes ud og få et sundere liv. Her er det så igen yderst vigtigt at møde FP (fokuspersonen) på det niveau, han/hun befinder sig på.

Når FP (klienten) mangler ekspertens input til at sætte realistiske mål, kan coachen evt.  stimulere til motivation ved at dele viden, erfaring eller fortælle en historie, som inspirerer og forstyrrer tilpas, og får FP til at tænke nye i mulige veje og plots.

Hvorfor virker rådgivning ikke altid?

Rådgivning, som i fitnessverdenen mere er kendt som “personlig træning”, er klart baseret på lineære antagelser. Nemlig den lineære antagelse om, at der er direkte sammenhæng mellem den påvirkning, vi skaber, og den effekt, der kommer ud af det,. Ligesom i pool, hvor man taler om, at indgangsvinkel er lig med udgangsvinkel.

Pool er faktisk et rigtig godt eksempel på, hvor lille sansynlighed der er for, at den påvirkning (forstyrrelse), vi skaber, udmønter sig i den effekt, man ønsker. Principielt er den lineære antagelse korrekt i pool Der er bare så mange andre faktorer, som gør, at kuglen sjældent opfører sig præcist, som man forudså.