Rådgivning virker, når fokuspersonen er klar til forandring, og når den udvikling, han skal igennem, ligger inden for noget, han har en grad af kendskab til. Når han/hun helt konkret har brug for en, der kan fortælle ham, hvad han skal gøre, og det på en eller anden måde ligger inden for eller er i tæt nærhed af hans/hendes plot.

Hvis vi nu aldrig havde set en hammer og et søm, eller haft dem i hånden, hvordan skulle vi så vide, hvordan vi anvender dem? Det samme kan også meget vel være tilfældet med en fokusperson, som ønsker at se anderledes ud og få et sundere liv. Her er det så igen yderst vigtigt at møde FP (fokuspersonen) på det niveau, han/hun befinder sig på.

Når FP (klienten) mangler ekspertens input til at sætte realistiske mål, kan coachen evt. stimulere til motivation ved at dele viden, erfaring eller fortælle en historie, som inspirerer og forstyrrer tilpas og får FP til at tænke i nye mulige veje og plots.

Hvorfor virker rådgivning ikke altid?Personlig træning med henning kristensen

Rådgivning, som i fitnessverdenen mere er kendt som “personlig træning”, er klart baseret på lineære antagelser. Nemlig den lineære antagelse om, at der er direkte sammenhæng mellem den påvirkning, vi skaber, og den effekt, der kommer ud af det,. Ligesom i pool, hvor man taler om, at indgangsvinkel er lig med udgangsvinkel.

Pool er faktisk et rigtig godt eksempel på, hvor lille sandsynlighed der er for, at den påvirkning (forstyrrelse), vi skaber, udmønter sig i den effekt, man ønsker. Principielt er den lineære antagelse korrekt i pool Der er bare så mange andre faktorer, som gør, at kuglen sjældent opfører sig præcist, som man forudså.

Den cirkulære grundtanke erkender, at verden er et komplekst sted. Den samme begivenhed kan være årsag til et hav af vidt forskellige virkninger. Ludwig Wittgenstein har udtrykt det således: “Det forførende ved en kausal betragtningsmåde er, at den får os til at sige: “Naturligvis – sådan måtte det ske”, mens man skulle tænke: “Sådan og på mange andre måder kan det være sket”.  (Wittgenstein, 1991, side 50)

Med den cirkulære tilgang er det interessante ikke at finde ud af, hvad som er rigtigt og forkert, men snarere at være nysgerrig på, hvordan de forskellige versioner ser ud, og hvorfor de ser ud, som de gør. Ud fra den systemiske og socialkonstruktionistiske forståelsesretning ses mennesker som autopoetiske systemer. Et autoopoetisk system er et lukket system, der skaber og opretholder sig selv via egne indre forståelser og bevægelser. Systemet bliver således ikke styret af ydre kontrolmekanismer, hvorfor instruktion og dirigering ikke synes at skabe den ønskede læring. (Shilling, Anderson, Egelund, Boscolo)

Share