Efter kun 12 ugers intensiv coaching udtrykte Rie det meget klart og tydeligt: “Jeg har aldrig haft Rie har aldrig haft det bedre siger hun efter 12 uger med Henning Kristensen som sin coachdet bedre, og det er ikke kun mig, der føler det. Alle mine venner og min famile siger det samme.”

Rie fortæller: – Jeg havde tabt mig rigtig meget, inden jeg kom til dig, men jeg var slet ikke glad. Jeg havde dårligt selvværd og ingen selvtillid.

Nu synes jeg selv, jeg er flot, og jeg har det bedre, end jeg nogen sinde tidligere har haft det.

Jeg formår at sige fra og stå ved mine valg, og jeg føler nu, at jeg har taget styringen i mit liv.

Som du sagde fra starten af, Henning:  – Rie, vi skal have ændret din stillingsbeskrivelse til “chef.”

– Du skal ind på banen, og du skal være chef i dit eget liv. Det er dig selv og ingen andre, der har de nødvendige kompentencer til at ændre din situation. Der følger imidlertid også et stort ansvar med det at være chef. Men det er den eneste måde, du bliver glad og får det godt med dig selv.

Nå ja, Rie reducerede også sin fedtprocent med 10 %!

Spændende at høre Ries fortælling.

Hendes talje målt på største sted blev i løbet af hendes coachingforløb reduceret med over 10 cm. Hun tabte 8,6 kg fedt og reducerede sin fedtprocent med 10 %. Bemærk at jeg taler om den målte fedtprocent. Jeg taler ikke om vægttab, men om fedttab. Det er nemlig meget væsentligt, at det er fedt, der forlader kroppen, og ikke bare kilo, man fokuserer på.

Dramatisk ændring i fedtprocent efter 12 uger med Henning Kristensen som coachDe fleste personlige trænere og diætister snakker nemlig ofte kun om vægttab, specielt når de har med overvægtige og svært overvægtige at gøre. Det er en stor fejltagelse. Det skal være fedt, der forsvinder, og ikke muskler. Muskler er vores venner, faktisk vores allerbedste venner. Også selv om du er en pige, der bare gerne vil tabe dig.

Taljemålet blev reduceret med 10 cm på 12 uger med Henning Kristensen som coach

Musklerne er motoren, og en stor motor bruger meget brændstof, Hvis musklerne bliver mindre i forbindelse med et vægttabsforløb reducerer du på samme tid dit basalstofskifte og dermed den mængde mad, du kan spise, uden at tage på igen. Endnu vigtigere er det, at det er musklerne, der får dig til at se godt ud. Det er musklerne, der giver facon, former, flot bagdel, pæne ben og flotte skuldre og bryst.

Rie formåede at bibeholde muskelmasse på trods af den dramatiske reduktion i fedtprocent pga. af en afbalanceret diæt og træning.

Det handler i højere grad om, hvordan vi har det, end om hvordan vi ser ud

At vi ser godt ud – hvordan det end defineres, og hvem der så end stiller sig i position til at definere det – er naturligvis vigtigt. Men det vigtigste er, hvordan vi har det, og hvordan vi oplever os selv. Det kan også defineres som selvværd, og selvværdet er nok i bund og grund det, som det hele handler om. Det er i hvert fald min konklusion på baggrund af snart 20 års erfaring med at træne og de senere år også coache klienter.
,
Det er specielt de senere år, efter at jeg stiftede bekendtskab med coaching og blev certificeret systemisk coach, at jeg rigtigt har forstået det fuldt ud. For at få et godt liv, og for at vi kan være glade og “lykkelige,” kræver det først og fremmest, at vi har det godt med os selv. Så er det nemlig fuldstændig ligegyldigt, om vi har en iPhone 6, har råd til jordomrejser, en stor flot bil, eller får anskaffet de rigtige møbler til lejligheden. Har vi det godt med os selv, er en gammel slidt T-shirt, morgenhår, lidt god musik og samvær med nogen, vi holder af, mere end rigeligt til at skabe glæde og livskvalitet.

Derfor tager jeg altid udgangspunkt i, hvordan mine klienter har det med sig selv, og hvad de forventer at få ud af at komme i form. Hvordan vil du kunne mærke det, når du har tabt dig? Fortæl mig om det, for det skal kunne mærkes, og du skal virkelig kunne fortælle mig, hvad det gør ved dig at komme i form.

For hvis du prøver at overbevise mig om, at det er for de sultne børn i Afrikas skyld, eller det er for at leve længere, så tror jeg ikke på dig. Det skal være noget helt personligt, og det skal være af afgørende betydning for dig. Ellers vil du nemlig ikke lykkes med at komme i mål med dit fedttab.

Jeg har aldrig haft det bedre


 

Share

Hej Henning!

Har valgt at skrive lidt om forhistorien til, at jeg begyndte at styrketræne… 🙂

Jeg har brugt rigtigt mange kræfter, timer og tanker inden for de sidste år på at løbe.
Jeg troede, at ved at løbe mere og mere, længere og længere ville jeg få en flot krop, blive mere tiltrækkende, få mere energi og frem for alt få det bedre med mig selv.
Samtidig med de mange timers løb styrketrænede jeg 2 gange om ugen og tog ofte en gang spinning, crossfit og lignende ved siden af.

Jeg satte hele tiden mere på og trænede hårdere og hårdere. Jeg brugte mere og mere tid på træning, ofte 2-3 timer 5 gange om ugen. Desværre skete der ikke de forandringer, jeg håbede. Med tiden blev jeg mere og mere træt, og min præstationsevne blev dårligere.

Jeg var altid enormt sulten og kunne ikke mærke, at jeg blev mæt, hvilket var til stor frustration, eftersom jeg jo søgte at få en flot krop. Pga. sulten kom jeg ofte til at overspise, hvilket så gav dårlig samvittighed og fik mig til at undlade måltider dagen efter eller helt undlade at spise.

Jeg fik skabt et usundt forhold til mad. Det blev en ond spiral, hvor det eneste, jeg kunne tænke på var træning og mad. Det fyldte det hele. Jeg oplevede at være så fyldt op af frustration over at der ikke skete noget, at jeg i stedet for at opnå at få det bedre med mig selv blev mere og mere utilfreds .

På et tidspunkt gik det op for mig, at der var noget galt. Min læge konstaterede, at jeg overtrænede. Jeg pressede min krop i alt, alt for høj grad. Der er flere årsager til dette, men en af dem var målet om at få en flot krop og uvidenhed om, hvordan det egentligt kan lade sig gøre på en sund måde.

Jeg ringede til dig Henning for at få råd ang. proteinpulver m.m. og du gav mig råd om ikke at løbe så langt og så ofte og i stedet fokusere på styrketræning og kost ….

Efter kort tid har jeg allerede mærket den forandring, det har gjort for mig

  • Jeg kan se, hvordan min krop stille og roligt forandrer sig. Jeg kan mærke, den bliver stærkere, og at jeg får en bedre holdning, som føles sund.
  • Jeg er kommet af med den ekstreme sult og indtager nu 5-6 små måltider i løbet af dagen i stedet, hvilket har givet balance på den måde, at jeg ikke længere oplever at føle voldsom sult, men samtidig også, at jeg kan mærke, når jeg mæt og derfor ikke kommer til at overspise længere eller undlader måltider.
  • Det at kunne se, at musklerne begynder at blive tydeligere, og at kroppen tager form, får mig til at blive mere glad for mig selv. Det føles fantastisk at se resultater af det hårde arbejde og så så hurtigt efter.
  • Jeg er blevet bedre venner med spejlet 😉
  • Jeg har fået mere energi, ser lysere på livet og min krop føles ikke længere så stresset og ude af balance. Jeg kan mærke den igen.
  • Jeg sover bedre om natten og er derfor også meget mere frisk om morgenen.
  • Generelt er mit stressniveau faldet.

Oplevelsen af at have styr på maden og træningen, at have fået et naturligt forhold til det og at respektere min krops signaler har givet mig overskud og en dejlig følelse af sundhed og af at gøre noget, som er godt for mig selv.

Knus Stine

Share

Hej Henning.

Jeg føler også selv, at jeg har rykket mig både fysisk og psykisk. Har generelt fået det meget bedre i hverdagen, og alt kører bare på skinner for tiden. Selvtilliden er i top, og jeg føler for første gang i lang tid, ” at jeg er noget værd”.

Efter 3 coachingsamtaler

Efter 3 coachingsamtaler

Før-billede taget ved første coachingsamtale

Hvad angår min udvikling, er det lige så stille gået fremad. Dog ikke nær så meget som jeg havde håbet. Følte det var lidt akavet at skulle snakke om mine fremskridt, når jeg næsten ikke havde opnået nogen. Men så på den anden side er det jo lige meget, hvor hurtig tingene går, bare de går i den rigtige retning! Desuden var det jo også min egen fejl, da jeg droppede cardio!

Jeg har virkelig fået meget ud af vores 3 coachingsamtaler hen over det sidste halve år. Jeg har virkelig lært, hvordan man skal træne / spise for at opnå ens ” ønskekrop”

Så du skal have TUSIND TAK for at have hjulpet mig med at ændre mit liv i en positiv retning!

Venlig hilsen Jesper Skov

Share

Vores ubevidste selvværd er overordentligt let at påvirke i både positiv eller negativ retning, viser en ny amerikansk undersøgelse. Af Thomas Nielsen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, AU

Et godt selvværd er guld værd for den mentale sundhed, mens et dårligt eller lavt selvværd, der indebærer en negativ opfattelse af selvet, giver øget tendens til angst og depression ved modgang i tilværelsen.
Men hvorfra stammer vores grad af selvværd? Det er jo i hvert fald næppe noget, der er medfødt! Ikke særligt overraskende tyder forskningen på, at vores selvværd i høj grad afspejler den »værdi«, vi under opvæksten og senere i livet oplever, at andre tillægger vores person.

Børn, der opdrages med stor kærlighed og omsorg, får ifølge adskillige undersøgelser et bedre selvværd end børn, der vokser op i et kærlighedsfattigt miljø. Og mennesker, der i voksenlivet møder respekt og sympati i deres arbejde og privatliv, får også gennemgående et godt – eller stigende – selvværd.

Der har været en tendens i psykologien til at se på vores selvværd som en størrelse, der efterhånden – som følge af opvækst og livserfaringer – udvikler sig til en bestemt og temmelig konstant størrelse, således at en voksen person forventes at have et bestemt selvværd af en vis størrelse, som om det var en fast og uforanderlig egenskab – og det er det bestemt ikke.

Som man nok kan tænke sig, går det i hvert fald for en tid ud over selvværdet, hvis man kommer alvorligt til kort i et eller andet vigtigt forehavende, som f.eks. hvis man dumper til eksamen eller bliver afvist af en person, man elsker.

Nu viser en ny amerikansk undersøgelse, at vores selvværd er påvirkeligt af selv ganske små omstændigheder i omgivelserne.

Bevidst og ubevidst selvværd

For at beskrive denne undersøgelse må vi først omtale en sondring mellem det bevidste og det ubevidste selvværd. Der er nemlig undersøgelser, der tyder på, at mennesker med tendens til et negativt selvværd forsøger at modvirke denne truende følelse af lavt selvværd ved at ‘foregive’ et højere selvværd, når de direkte bliver spurgt om deres selvværd, f.eks. i en spørgeskemaundersøgelse. Forskere har derfor udviklet en særlig test til måling af den »ubevidste« eller »dybere« selvværdsfølelse.

Denne test er baseret på, at man kan måle, hvor godt to ting hænger sammen i sindet hos et menneske ved at registrere, hvor let man kommer til at tænke på det ene, når man præsenteres for det andet. Selve testen for »ubevidst selvværdsfølelse« foregår således:

Der har været en tendens i psykologien til at se på vores selvværd, som en størrelse, der efterhånden – som følge af opvækst og livserfaringer – udvikler sig til en bestemt og temmelig konstant størrelse, således at en voksen person forventes at have et bestemt selvværd af en vis størrelse, som om det var en fast og uforanderlig egenskab – og det er det bestemt ikke.
– Thomas Nielsen

En forsøgsperson sidder foran en tv-skærm, hvorpå der undertiden kommer et ord, der efterfølges af en række bogstaver. I nogle tilfælde udgør denne bogstavrække et konkret ord, og så skal forsøgspersonen trykke på en bestemt knap, uanset hvilket ord der er tale om.
I andre tilfælde kommer der en række tilfældige bogstaver, der ikke danner et ord, og så skal forsøgspersonen ikke trykke på knappen.

Det menes nu, at hvis bogstavet danner et ord, og hvis det forudgående ord minder den pågældende forsøgsperson om dette efterfølgende ord, vil han eller hun være hurtigere til at trykke på knappen, fordi det forudgående ord – ved ubevidst at minde om det efterfølgende – gør det lettere for dette ord at komme frem i forsøgspersonens bevidsthed. Hvis det forudgående ord ikke minder forsøgspersonen om det efterfølgende ord, skulle reaktionstiden ifølge teorien være længere.

Testen er indrettet således, at de forudgående ord enten er jeg-ord (såsom jeg, mig, min osv.), der minder forsøgspersonen om ham eller hende selv, eller ord der henviser til andre (ham, hun, dem, deres osv.). De efterfølgende ord (når det er rigtige ord) er enten positive (god, klog, rar, smuk osv.) eller negative ord (slem, ond, syg, osv.)

De forsøgspersoner, der efter jeg-ord reagerer hurtigere ved positive ord end ved negative ord, menes at have et højt ubevidst selvværd – og omvendt. Når man måler det ubevidste selvværd på denne måde, hænger det ikke særlig godt sammen med måling af det bevidste selvværd (ved en spørgeskemaundersøgelse). Det ser imidlertid ud til, at det ubevidste selvværd spiller den største rolle for vores humør og mentale sundhed.

Testet med t-shirts

I den nye amerikanske undersøgelse forsøgte man at påvirke det ubevidste selvværd på en meget indirekte måde.

Undersøgelsen omfattede en stor gruppe yngre kvinder, der enkeltvis blev modtaget ved undersøgelsens start af én af to kvindelige forsøgsledere. De to forsøgsledere opførte sig fuldstændig ens over for forsøgspersonerne, når de satte dem til at gennemføre den omtalte test for det ubevidste selvværd (forsøgspersonerne vidste naturligvis ikke, hvad forsøget reelt gik ud på).

Den eneste forskel på de to forsøgsledere var, at den ene bar en t-shirt, hvorpå der med store bogstaver stod »everyBODY is beautiful« (»alle KROPPE er smukke«). Den anden havde en ensfarvet t-shirt på.

Ved starten af undersøgelsen var forsøgspersonerne blevet bedt om at udfylde spørgeskemaer med oplysninger om dem selv – herunder bl.a. deres vægt.

Da man ved, at overvægtige kvinder ofte får et lavere selvværd, var det forskernes hypotese, at de overvægtige forsøgspersoner, der blev testet af forsøgslederen i t-shirten med påskriften »everyBODY is beautiful«, ville føle sig mere accepterede i testsituationen og derfor udvise et højere ubevidst selvværd, end de lige så overvægtige kvinder, der blev testet af en forsøgsleder uden dette positive signal til overvægtige mennesker.

Det viste sig også at være tilfældet, hvilket måske ikke er så overraskende.

Men en uge senere gentog man eksperimentet med måling af det ubevidste selvværd hos alle forsøgspersonerne. De forsøgspersoner, der ved den første test var blevet testet af forsøgslederen med påskriften på t-shirten, blev denne gang enten testet af den samme forsøgsleder, dog uden nogen påskrift på t-shirten,eller af en ny og fremmed forsøgsleder.

Ved denne test viste det sig, at de overvægtige, der mødte den samme forsøgsleder som første gang, også nu – selvom den pågældende ikke længere bar t-shirten med det accepterende signal – udviste et klart højere ubevidst selvværd i testsituationen end de overvægtige kvinder, der ikke mødte den samme forsøgsleder som første gang.

Denne undersøgelse viser altså, at vores ubevidste eller »ægte« selvværd er næsten forbløffende påvirkeligt af de mennesker, der omgiver os, og af de forventninger, vi har – bevidst eller ubevidst – til om disse mennesker synes om os eller ej!

Share