Som nedenstående illustration viser, er der mange som tænker på mad hele dagen. Specielt dem som har svært ved at tabe sig, meget entusiastiske fitness kvinder og mænd og fitness/bodybuilding atleter.

MEN sådan behøver det altså ikke være, rigtig mange gør det simpelthen alt for kompliceret, og endnu værre alt for restriktivt, med alt for mange ting man ikke må spise, og så kommer netop alle de ting man ikke må spise til at fylde alle de “think about food” på nedenstående ur.

 

Så kommer man til at tænke på mad hele dagen

Når man bliver meget optaget af hvad man bør spise og specielt ikke bør spise, så kommer man helt automatisk til at tænke på mad hele dagen, og det er ikke sundt, og det gør det heller ikke lettere at administrer. Det er en helt naturlig drift i os mennesker som gør vi får lyst til fed mad, sukker/kulhydrater, når vi spiser kalorieholdigt mad frigiver vi nemlig dopamin og serotonin. Min forklaring på den med driften er at det er et genialt overlevelses instinkt. Hvis vi tænker os 10.000 eller mere år tilbage, og det at få noget og spise var ens betydende med vi overlevede eller ej. Hvis vi så forstiller os en person som spiser 200 g salat eller lignede og så en anden som spiser 200 g fedt fra et dyr, så vil hende/ham der spiser salat ha indtaget ca. 40 kcal og vil herfra kunne gå ca. 6 min, hvor i mod ham som spiste 200 g fedt vil ha indtaget ca. 1500 kcal, hvilket er nok til at kunne gå ca. 7 timer.

Set ud fra et overlevelsessyntespunkt, så giver det jo god mening vi får belønning i form af serotonin, og dermed har mere lyst til at spise fedt end salat. Hende/ham der fandt salaten fik ikke noget psysisk kick af det, men det gjorde han i den grad hende/ham der spiste fedt. 🙂 Så tager vi det synspunkt om hvor vi kommer fra og at evolutionen ikke har fulgt med teknologien og menneskers evne til at tilegne sig mad, så er der ikke noget og sige til vi let kommer til at tænke på mad hele dagen.

Kulhydrat, protein og serotonin

Serotonin og dopamin er det eneste det handler om

Mange dyreforsøg har vist, at kosten påvirker hjernens serotoninindhold, og der er gode biologiske forklaringer på dette fænomen. Når rotter spiser kulhydratrige måltider, stiger indholdet af serotonin i deres hjerner. Den biologiske forklaring er, at kulhydrater får insulin til at stige, og det medfører en højere koncentration af aminosyren tryptofan i blodbanen sammenlignet med andre aminosyrer. Dermed siver der mere tryptofan ind i hjernen, og da tryptofan er forstadie til serotonin, bliver der dannet mere serotonin i hjernen. Protein har den modsatte virkning af kulhydrat på hjernens indhold af serotonin. Det er derfor muligt, at serotonin derved er en mekanisme, der sikrer kroppen en balance mellem kulhydrat og protein i kosten. Men da der ifølge nogle undersøgelser kun skal være meget lidt protein (2-3 energiprocent) i et måltid, før serotoninstigningen bliver hæmmet (Benton &Donahoe 1999), så er der måske snarere tale om en biokemisk mekanisme, der driver appetitten mod af og til at spise meget kulhydratrige og proteinfattige produkter – som for eksempel nogle former for søde sager.

Sukker, kulhydrat og psyken

En psykologisk forklaring på den afhængighed, som mange oplever omkring sukker, er, at sukker for det første er på den indre ”fy-liste” og for det andet er forbundet med stor lyst.

Lysten til slik, sukker og den søde smag er dybt indgroet i vores biologiske instinkter, og vi føler stor smagsmæssig tilfredsstillelse ved sødt. Dette dilemma skaber en indre konflikt mellem lysten og fornuften. Fornuften fortæller os, at vi ikke må spise sukker, mens lysten siger, vi er nødt til det. Denne spænding kan via psykologiske mekanismer forårsage en situation, hvor man oplever sig afhængig af sukker på en negativ måde. Mange menneskers psyke er bygget op sådan, at jo mere forbudt noget er, des mere interessant bliver det.

Derfor kommer man meget let ind i en ond cirkel, hvor man føler dårlig samvittighed, når man giver efter for den søde lyst. Det fører til endnu dårligere samvittighed og endnu større indre spænding – med desto større trang som følge. Omvendt kan man måske få et naturligt og afbalanceret forhold til sukker og søde sager i det hele taget, hvis man accepterer den søde lyst som noget naturligt og godt.

Det at få en kostplan i hånden er ikke løsningen

Tænker på mad hele dagen, men sådan behøver det ikke være siger Henning Kristensen

Når jeg laver kostplaner til mine klienter, taler vi meget om at du i princippet kan spise ALT, du kan også drikke alkohol, spise slik, pizza osv. Det kan så godt være det vælter kalorieregnestykket, og der så ikke er plads til at spise andet den dag, hvilket så kan være lidt modstridende i forhold til målet.

Faktisk så sætter jeg mig ned med mine klienter laver en kostplan sammen, og her er det mig der spørger hvad kunne du tænke dig og spise til morgen, middag aften og mellemmåltider, så kan det godt være jeg, spørger om vi kunne justerer lidt på det og evt. skifte et par fødevarer ud, men i bund og grund laver vi den sammen. Typisk så har mine klienter så meget indblik i kost og kostplanlægning de selv kan udarbejde kostplaner og selv justere i den når de har været i et 12 ugers forløb. Det giver en enorm frihed og meget mindre følelse af JEG MÅ IKKE spise det og det, fordi man bare selv kan ændre på det.

Ydermere så sætter jeg en stor ære i at gøre det simpelt, for de fleste mennesker har bare ikke tid og overskud til at stå flere timer i køkkenet og forberede mad, så skal det holde i mere end de 8-12 uger, så skal man finde sin helt egen måde at gøre det på, og det skal være simpelt og passe til hver enkelt specifikke dagligdag.

Share